Privatlivspolitik for psykologisvar.dk
1. Indledning
Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan jeg behandler og beskytter de personoplysninger, der indsamles gennem min hjemmeside, via e-mail, nyhedsbrev eller online samtaler.
Jeg tager din fortrolighed alvorligt og behandler alle oplysninger med respekt, omhu og i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.
2. Dataansvarlig
Isvar Nielsen
Autoriseret psykolog, cand.psych.
E-mail: psykolog.isvar.nielsen@gmail.com
CVR: 33451709
Websted: https://psykologisvar.dk
Jeg er dataansvarlig for behandlingen af dine oplysninger.
3. Hvilke oplysninger jeg behandler
Afhængigt af din kontakt med mig behandler jeg navn, kontaktoplysninger, aftale- og betalingsoplysninger samt de oplysninger, du giver i forbindelse med en henvendelse eller et samtaleforløb. Ved behandling fører jeg journal med relevante oplysninger om dit forløb, herunder helbredsoplysninger.
Ved tilmelding til nyhedsbrevet registreres din e-mailadresse og det navn, du eventuelt angiver.
Hjemmesiden indlæser desuden tjenester fra Google og WordPress/Automattic, herunder Google-tag, reCAPTCHA og besøgsstatistik. Disse tjenester kan behandle tekniske oplysninger som IP-adresse, browseroplysninger og oplysninger om brugen af hjemmesiden. reCAPTCHA bruges i forbindelse med nyhedsbrevstilmelding til at beskytte mod automatiseret misbrug.
4. Formål og anvendte systemer
- At besvare henvendelser via e-mail eller telefon.
- At planlægge og gennemføre samtaler, føre journal og håndtere betaling.
- At indberette til Sygeforsikringen »danmark«, når det er relevant og aftalt.
- At sende nyhedsbreve, når du har tilmeldt dig.
- At understøtte hjemmesidens drift, sikkerhed og besøgsstatistik.
Jeg bruger Terapeutbooking i min praksis. Den praktiske ramme for booking og online samtaler aftaler vi i forbindelse med dit forløb. E-mail håndteres via Gmail, og nyhedsbreve via Brevo.
De relevante tjenesteudbydere behandler oplysninger som led i disse funktioner. Oplysninger kan desuden videregives, når du har givet det nødvendige samtykke, eller når lovgivningen giver grundlag for eller kræver det.
5. Nyhedsbrev
Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, registrerer jeg dit navn og din e-mailadresse, så jeg kan sende dig breve med refleksioner og information om mit arbejde som psykolog.
Jeg anvender Brevo til tilmelding og udsendelse af nyhedsbreve. Brevo behandler de kontaktoplysninger, du afgiver ved tilmelding.
Jeg anvender også Brevo til automatiseret udsendelse af enkelte e-mails i forbindelse med tilmelding til nyhedsbrevet (fx velkomstbeskeder).
Disse automatiserede mails er udelukkende informationsmæssige og sendes kun, hvis du selv har givet samtykke til modtagelse af nyhedsbreve.
Du kan til enhver tid afmelde dig via linket i bunden af e-mails.
Når du afmelder dig, stopper udsendelserne til dig. Afmelding er ikke det samme som sletning af alle oplysninger: Brevo kan beholde din e-mailadresse på en afmeldingsliste, så du ikke tilmeldes igen ved en fejl. Du kan kontakte mig om sletning.
6. Opbevaring og sletning
Hvis du kontakter mig uden at blive klient, slettes dine oplysninger senest 3 måneder efter sidste kontakt.
Patientjournaler er omfattet af reglerne om sundhedsfaglig journalføring og databeskyttelse. Som udgangspunkt skal en psykologs journal opbevares i mindst 5 år regnet fra den seneste optegnelse. Der kan være forhold, som kræver længere opbevaring. Retten til sletning er begrænset af den lovpligtige opbevaring.
For nyhedsbreve gælder oplysningerne om afmelding og sletning i afsnit 5.
7. Sikkerhed
Jeg træffer passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte dine oplysninger mod uautoriseret adgang, ændring eller sletning.
- Hjemmesiden anvender SSL-kryptering (https).
- Online samtaler foregår via den platform, vi aftaler for dit forløb.
- Undlad at sende CPR-nummer eller detaljerede helbredsoplysninger i almindelig e-mail eller SMS. Kontakt mig først, så vi kan aftale en passende kanal.
8. Dine rettigheder
Du har følgende rettigheder i henhold til databeskyttelseslovgivningen:
- Ret til indsigt i, hvilke oplysninger jeg har om dig
- Ret til berigtigelse af urigtige oplysninger
- Ret til sletning (hvor lovgivningen tillader det)
- Ret til begrænsning af behandling og til at gøre indsigelse, når betingelserne er opfyldt
- Ret til dataportabilitet (at få data udleveret i struktureret format), når betingelserne er opfyldt
Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte mig direkte på e-mail. Hvor behandlingen bygger på dit samtykke, kan du trække det tilbage. Det ændrer ikke lovligheden af behandling, der fandt sted før tilbagetrækningen.
Du har også ret til at klage til:
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
www.datatilsynet.dk
9. Ændringer i privatlivspolitikken
Privatlivspolitikken opdateres løbende for at afspejle gældende regler og praksis.
Senest opdateret: 21/09-2026
10. Kontakt
Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, kan du kontakte mig på:
psykolog.isvar.nielsen@gmail.com
